Kapitel 1

Kapitel 2

Kapitel 3

Kapitel 4

Kapitel 5

Kapitel 6

Kapitel 5 KortlÆgning av Gullhornið – En pilotstudie

Maria Dam, John Zachariassen¹ og Jóhannis Danielsen
Miljøafd. v. Miljø-, levnedsmiddel- og veterinærstyrelsen, Falkavegur 6, FO-100 Tórshavn, Færøerne
¹ Færøernes Geologiske Museum, Brekkutún 1, FO-188 Hoyvík, Færøerne

Introduktion

Et vigtigt redskab for forvaltning af natur er et kort, som anskueliggør forekomster og udbredelse af de elementer som skal forvaltes. Specielt vigtigt bliver en sådan anskueliggøring af de marine dybhavs habitater for de kan ikke ses under "normale " forhold, og der skal speciel teknik tages i brug for at indhente information om hvad der lever nede på havets bund når der som i store dele af Nordøst Atlanten er 1000 m vandsøjle over det vi ønsker information om.

Formålet med den forvaltningen af de marine habitater som blandt andet kreves i OSPARs Annex V, er at bevare artsrigdommen og for at sikre dette at bevare de levesteder som de enkelte arte er afhængige af. Imidlertid er der som i det terrestriske miljø et meget stort antal arter af planter og især dyr i havet, og det er næppe praktisk at kortlægge hverken enkelte individer eller enkelte arter undtagen i helst specielle tilfælder. Et sådant tilfælde er de såkaldt koldtvandskoraller, som har været meget fremme i det biodiversitet-/habitat-relaterede nyhedsbillede i de senere år fordi disse danner sammenhængende rev-lignende strukturer som representerer adskillige års tilvækst af en ellers meget langsomtvoksende korall. Sådanne korallrev er fundet på dybt vand flere stede i NORDØST Atlanten, og settes i forbindelse med forekomst af et stort antal forskellige arter og det antages at disse koraller spiller en vigtig rolle for bevarelse af biodiversitet i sådanne områder (og for evt. rekruttering til omkringliggende områder).

Imidlertid har disse korall-forekomster nok fungeret som "fangarme" for fiskegrej og det er vel kendt at en sådan nærkontakt mellem fiskeriaktiviteter og koral-rev har medført skader på sistnevnte som på grund af den langsomme vækst af korallen vil kreve mange år for at gendannes.

På grund af den specielle stilling sådanne koral-rev har både som habitat for en meget artsrig fauna og i forhold til menneskelige aktiviteter, så har der været naturlig at kortlegge forekomster af koldtvandskoraller som arten Lophelia pertusa. Derfor er der defineret en egen kategori for habitat-klassificering som relateres til Lophelia pertusa, og tilsvarende findes også for enkelte andre forekomster som for eksempel forskellige arter af store marine svampe (Porifera).

Det der bestemmer hvorvidt forholdene i et givet område er egnet for en git art eller et git samfunn, er imidlertid de fysisk, kemiske betingelser som salinitet, temperatur, fødetilgængelighed, strømstyrke og eksponeringsgrad iøvrig og så videre. En del af disse forhold kan til dels belyses via en beskrivelse af bundforholdene ved sedimentologiske parametre. Således kan det være en årsag til at kortlægge de rent fysiske forhold i et git område som en indikator for de arter eller samfund som man ved understøttes af et sådant habitat. Denne type "surrogat-kortlægning" bliver på den måde et hjelpemiddel for at vurdere for eksempel om forekomsten af enkelte habitat-typer trues af en planlagt eller igangværende aktivitet, men det er fremdeles at sikre levevilkårene for de enkelte arter og samfund som skal være fokus for forvaltningen.

For at understøtte det arbejdet med habitat-forvaltning og med dette habitat-kortlægning som er pålagt de enkelte lande via især de internationale aftaler er der udarbejdet et samlet set med habitat-beskrivelser EUNIS som understøtter blandt andet OSPAR konventionen.

EUNIS klassificering af bentiske dybhavs habitater

Der arbejdes med at bygge ud den species databasen der drives for EEA (European Environmental Agency ) og European Environmental Information Observation Network (EIONET) og som benævnes EUNIS (European Nature Information System) til også at omfatte habitat-typer og områder. Til formålet er der en løbende udvikling af klassificerings-systemet.

EEA beskriver habitat-klassifikations systemet i EUNIS således:

EUNIS habitat klassifikationen er blevet udviklet for at facilitere en harmoniseret beskrivelse og indsamling af data for hele europa, ved at bruge et felles set kriterier for habitat identifikation. EUNIS habitat klassifikationen er et omfattende pan- europæisk system som dækker alle habitat typer, fra naturlige til kunstige, fra terrestriske til fersk- og saltvands habitater.

Det er opbygget således at det kan tilkobles- og kommunikere med andre store habitat systemer i Europa:

• Det kryds-refererer til alle EU Habitat Directive habitat typer, som bliver brugt af EU Member States og kan blive brugt som basis for EU Habitat Directivets udvidelse for "Accession" lande

• Det er bygget på CORINE og Palæarktiske Habitat klassifikationer. Det vil forsætte med at indeholde de mest detaljerede enheder fra den Palæarktiske Habitat klassifikationen, siden de er videre udviklede for Europa i forbindelse med Bern conventionens EMERALD netværk (Resolution No. 4)

• Det indeholder- og vil forsætte med at inkludere relevante marine habitat typer, i tagt med at disse bliver udviklede i samarbejde med OSPARCOMs marine arbejde

• Det kryds-refererer til "Corine Land Cover" klassifikationen, til nogle regionale og nationale klassifikationer, samt til andre systemer så som " European Vegetation Survey".

Habitat klassifikations systemet er hierarkist opbygget, således at de første tre trinn beskriver fysiske forhold som topografi, substrat-struktur, dyp osv, mens det biologiske lag kommer ind på trin 4. For at opnå en så god koordination med andre systemer som muligt, er EUNIS øverste klassifikations niveau komplimenteret på lavere niveauer med indsættelser af enheder fra samarbejdende systemer som Palæarctic Habitat klassifikation og OSPARCOM marine klassifikations arbejde. Hver habitat enhed har en kode, som er tydeligt markeret med en forlængelse hver gang en enhed fra et af de samarbejdende systemer er indsat. De forlængede habitat koder er indikeret med/fulgt af de pågældende koder i de sam-arbejdende systemer.

Klassifikationen er koblet til en parameterbaseret database for at beskrive specifikke habitater.

Efter dette system er den delen af det hierarkiske system som indeholder klassifikasion af dybhavs bentiske habitater numereret som A5 og A6 (se fig. 5 og 6).

Kortlægning ved hjelp af GIS

Hovedindholdet i herverende kortlægningsstudie var at udføre en forsøgsvis presentation af allerede indsamlede data i et elektronisk Geografisk Informations System (GIS) kort. Denne øvelsen skulle udføres som pilot-projekt ved det at den var ment primært at afdække muligheder og begrensinger ved de angældende dataset og den metode som blev valgt for presentationen. Det var endvidere ønskelig at denne GIS kortlægning blev udført for et dybhavs-område, som jo stiller specielle krav til metode med dertilhørende store krav til resoursser ved indsamling af data. Det blev valgt at udføre denne pilot-kortlægnings delen for færøsk område, i den del hvor oljeeftersøgningsvirksomhed i de senere år har medført en betydelig data-indsamling. Dette området, som også benævnes Gullhornið efter de forventede fund i området, har været undersøgt med en betydelig større intensitet end hvad de øvrige færøske områder har været genstand for, og derfor foreligger der flere dataset der er anvendelige til formålet GIS kortlægning. Foruden de dybere sedimentere lag, som jo ingen interesse har for herværende projekt, beskrives beskaffenheden for de øvre dele af sedimenterne hvor "biologien" er, samt at en detaljert bathymetri er tilgængelig. Disse data er indsamlet ved hjælp af seismiske, sidescan sonar og multibeam undersøgelser og data har været stillet til vor disposition af rettigheds-indehavere i færdig tolket, elektronisk tilstand. Det har dog ikke overflødiggjort enkelte tilpasninge af data, især i forbindelse med tilpasning til den valgte presentations form. I projektet har det derfor været lagt særlig vægt på at beskrive i detalj de data der har været anvendt samt hvilken tilpasning de har været genstand for, og disse oplysninger er lagt i en egen database. Dog er der nogle tolkninger også de der indebærer en kategorisering vi ikke har havt mulighed for at revurdere/forandre. Dette er især merkbart i forbindelse med habitat-beskrivelse baseret på abiotiske parametre, og indebærer at vi ikke er fri til at definere de kategorier vi eventuelt måtte finde ønskelige for eksempel når data fra flere kilder sammenstilles. Vi ser dette som en begrensing, som er uundgåelig så længe som der arbejdes med forskellige klassificeringsmetoder, noe som igen delvis er forankret i forskjellige primær-anvendelse af data når de indhentes.

I den foreliggende applikation har disse usikkerheder ingen større praktisk betydning, ikke mindst fordi arbejdet har været fokuseret på den praktiske gennemførelse. Det endelige formål med projektet er bevarelse af biodiversitet, og som så er de abiotiske informationer interessante som fysisk habitat-beskrivelse men ikke tilstrækkelig uden en beskrivelse af biologien i disse.

Arbejdet med at definere de marine habitat-typer ud fra biologiske data for dybhavsområdene i denne del af NORDØST Atlanten, afventer den syntese af information fra Biofar undersøgelsen i 90-årene der vil begynde med et særligt arbejdsmøde i April 2003 men hvor arbejdet kan forventes at blive ferdigstillet først om flere år.

Til kortlægningen blev det valgt at benytte GIS i versionen Hugin 2.2, som er et færøsk produceret GIS-program, og som man ved den udførende institution (Heilsufrøðiliga Starvsstovan, HFS) havde indgået aftale om licens-rettigheder for inden projektets opstart.

Metode

Valg af datum og projektion

Der bliver skilt mellem datum og projektioner. Datum er en matematisk beskrivelse af jorden som en ellipsoide– en ellipse i tre dimensioner. Der findes nogle ellipsoide systemer der anvendes i forbindelse med kortlægning, som feks. ED50 (Europæisk Datum 1950) og WGS84 (World Geodetic System 1984). ED50 omfatter Europa, mens WGS84 omfatter hele jorden.

Projektionen der arbejdes med kan være enten geografiske koordinater, d.v.s. længde- og breddegrader, eller UTM-soner, hvor længde og bredde måles i kilometre. Det som gør UTM dårligt egnet til vores brug er at det færøske sø-territorium strækker sig over flere soner, og i ArcView (og sansynligvis også i Hugin 2.2) er det ikke muligt at vise kort fra flere soner i samme vindue.

Når områdene, som skal kortlægges, ligger langt fra land og muligvis skal sættest sammen med kort fra andre lande, står valget mellem ED50 og WGS84. Da WGS84 er et nyere system, samt det faktum at GPS (Global Positioning System)-målinger bliver lavet i WGS84, gjorde at valget faldt på WGS84 i geografiske koordinater.

Konvertering

Efter afgørelsen om hvilket datum og hvilken projektion som skulle bruges var der nødvendigt at finde egnede værktøjer til at konvertere andre fil-typer til, for vores vedkommende, anvendelige fil-typer.

Datum-konvertering

Til konvertering fra de forskellige datum og projektioner til WGS84, geografiske koordinater, er programmet KMSTrans version: July 18, 2002 (fra Kort og Matrikelstyrelsen) brugt.

GIS-konvertering

Konverteringen til de tre GIS-filer (ArcVeiw), shp, shx, og dbf, er gjort ved hjælp af Java-programmet, ToArcView .

Programmet ToArcView

I arbejdet med projektet er java-programmet ToArcView udviklet. Denne programvare blev benyttet til at løse en del af de forskellige opgaver. Blandt andet blev programmet brugt til at konvertere shp-filer, MapInfo-filer (mif-filer) og andre tekstfiler til "flade" punktfiler og en tilhørende metadata-fil. MicroStation filer skulle først konverteres til shp-filer, for sidenhen at kunne blive konverterede som de øvrige shp-filer, altså til "flade" punktiler og en tilhørende metadata fil.

Programmet er også brugt til at konvertere flade punktfiler til ArcVeiw-filer – evt. ved hjælp af en tilhørende metafil.

Database

Af hensyn til kvalitets-sikring, blev det vurderet at en god sporbarhed af data og data-manipulering er af afgørende vigtighed. For at imødese dette blev det derfor besluttet at en database skulle spille en central rolle i kortlægningen. Der blev for projektet opstillet en foreløbig database, som foruden at registrere hver enkelt fil, som bruges som grundlag for GIS-filerne, også anvendes til at lagre oplysninger om tilpasning, konvertering etc.

De anvendte data

I projektet har det været muligt at presentere data vedrørende udbredelsen af forskellige sedimenttyper specielt syd-sydøst for Færøerne, (opsamlingsrapport: Svitzer, 2001) af biologiske data fra enkelte stationer i prøveborings-regionen (BP Amoco exploration Ltd, sept.-oct. 2000; Larsen 2001 and Site specific monitoring 6005/15-1, Faroes, 2002), og koraller (Lophelia sp. ), slimål (ormebund) (Myxine glutinosa), "ostebund" (Phylum Porifera) og "lusebund" (Cirulana borealis og Tmetonyx cicada).

Alle data vedrørende sedimentologien, er fra interesseorganisationen for olieselskaber i det færøske område, GEM og siden 2001 FOÍB, via serviceringskontoret Atlanticon. Rapporter som har været anvendt er Fugro, 1998, Britsurvey, 2000 og Svitser, 2001. De biologiske data omkring prøveborings-lokaliteterne er fået fra de respektive olieselskaber, og data vedrørende udbredelsen af koraller, slimål, ostebund og lusebund er tidligere sammenstillet af Fiskerilaboratoriet og presenteret i Jákupsstovu et al. (2002). En beskrivelse af forekomster af koldtvandskoraller og svampe findes i Bruntse og Tendal (2001) iøvrigt sammen med beskrivelse af forekomsten af muslingbanke på Færø-plateauet.

Princip for GIS-kortlægning

GIS knytter sammen positioner og lokaliteter med tilhørende data. Denne GIS-sammenhæng kan vises i en GIS-browser i form af et elektroniskt kort, hvor de enkelte temaer eller lag af oplysninger kan inkluderes og blive bearbejdet.

Den færøske kortlægning blev gjort i Hugin 2.2. Dette program blev tillæmpet specielt til brug på den udførende institution, hvilket har gjort det muligt for os involverede i dette projekt at have en indflydelse på udviklingen af programmet.

Hugin er det første produkt i en serie af geografiske informationssystemer fra producenterne Munin. Formålet med Hugin er at vise geografiskt data elektroniskt.

Som eksempler på hvilke muligheder programmet har kan nævnest:

• Mulighed for at knytte oplysninger, så som tekstdokumenter, regneark, billeder, lyd- og videofiler direkte på det digitale kort.
• Programmet kan vise matrikelkort, grundkort, KMS-kort, tekniske kort m. fl.
• Data fra kilder så som Access og SQL-servere kan hentes og visest.
• Programmet er lavet med standardkomponenter fra ESRI, som er et af verdens største GIS-producenter. De kort som bliver brugt i Hugin er 100% kompatible med standard GIS-programmet ArcView.

Når man først har fået alle ønskelige data omgjort til GIS-format bliver disse data tilgængelige for GIS-programmet som temaer, hvor tema, i denne sammenhæng, er et grafiskt lag med tilhørende information.

I det tomme kort lægges de ønskede/tilgængelige oplysninger som temaer på kortet. Disse kan derefter vises som et nærmere defineret område på kortet (fig.1) og/eller som en tabel med data som er vedhæftet i database-filen (fig. 2).

Det er også muligt at feks. definere et punkt på kortet, på en bestemt koordinat eller ved at finde den ønskede koordinat ved at orientere sig direkte på kortet, og så indsætte data i den, til punktet, tilhørende database-fil. Dette kan gøres direkte når man laver punktet, eller ved at finde den tilhørende database-fil og lægge dataet ind der. De tilhørende data kan så hentes fram på kortet ved hjælp af en indbygget søgefunktion (fig. 2).

Figur 1
Valget af temaerne Færøerne og 200m dybdekurven (øverste billede) og den visuelle visning af dette (nederste billede).

Figur 2
Indsat punkt med tilhørende data (nord for Færøerne)

Der er ingen grænser for hvor mange temaer kan være på et kort. Problemet er at man kan komme til at "drukne" i information, om man lægger for mange temaer ind på en gang. I figur 3 er samtlige tema som er defineret i projektet aktive og vist i kortet (se også tab. 1).

Ved hjælp af tema-menuen på kortets venstre side er det muligt at have en mængde temaer inde i programmet på en gang men kun vælge at se en begrænset mængde ad gangen ved hjælp af en simpel "klik fra/til" mulighed (fig. 4).

Figur 3
I kortet er samtlige tema som er lagt ind i GIS i anledning herverende kortlægging vist.

Figur 4
Ved kun at vælge at vise nogle få temaer ad gangen gøres kortet mere overskuelig og det er lettere at få noget ud af kortet. Temaet, vist med violet, representerer sediment typen "Very soft -soft silty CLAY" (klassifiserings metode efter Folk 1954) og som vil tilsvare EUNIS kategori A5.5 Deep-sea muds.

Klassifisering

Der er mange forskellige måder at beskrive sedimenter på, afhængigt af forskellige parametre, så som hvor man finder dem med hensyn til geografisk position og dyb, hvilke egenskaber det er man leder efter osv. Klassifiseringssystemer til marine sedimenter er beskrevet feks. i Pickering et al., 1989 og Reading, H.G. 1996, og det system man velger vil afhænge af oprindelsen for sedimenterne. Således kan et sk. Folk-diagram der opdeler siliciklastiske sedimenterne i typer baseret på deres forholdsvise indhold af sand, mudder (silt og ler) og grus (alt > 2 mm) være anvendelig til beskrivelse af sedimenterne eller sedimenttyperne i de færøske havområder sålænge man er tæt på de terrestriske kilder som dette klassifiseringssystem er defineret for (Stoker, pers.komm).

De klasser der for tiden er defineret af EUNIS for marine bunn-typer er også af mer generell beskrivende karakter end de nævnte klassificeringer af Folk, 1954 og Larsen et al., 1988. I EUNIS systemet findes for eksempel termer som "soft rock", "soft mud", "sandy mud" og videre, medens termer som "soft silty clay" ikke findes i version 2.3 Feb 2002. For det angældende færøske havområdet Gullhornið, vil kategorien A5:Deep-sea bed, og eventuelt A6: Isolated oceanic features; seamounts, ridges and the submerged flanks of oceanic islands, (fig. 6) være aktuelle.

Sedimentologien som er beskrevet for den færøske del af Færø-Shetland kanalen og de østlige dele af Færø-plateauet er baseret på knap 100 kerner som er taget op fra havbunden dels ved Geoboy 1996 togtet (fig. 7), dels ved Logachev 1998 togtet, og dels ved undersøgelser udført af British Geology Survey (BGS 2000 Sample report). Klassifiseringen for sedimentbeskrivelserne er derfor dels de der benyttes af GEUS (Larsen et al., 1988; Geoboy 1996 og Logachev 1998) og den der benyttes af BGS og som er baseret på den ovennævnte Folk 1954. I det såkaldte Gullhornið er der i forbindelse med en forundersøgelse foretaget sedimentologiske beskrivelse på i alt 16 stationer i området 60⁰21´- 60⁰38´N og 04⁰38´- 05⁰55´V på havdyb mellem 820 – 1180 m, baseret på 3 x 0,25m² box-core prøver fra hver station (Mannvik et al., 2002).

En sammenfatning av hydrografiske forhold som strømstyrke, -retning og temperatur i de forskællige vandmasser som findes på og rundt Færø-plateauet er git i Bett et al., 2001. I samme oversigts-rapport findes også en beskrivelse af havbundens miljø fordelt i tre hovedregioner, som

1. Plateau regionen, vanddyb mindre end 300m
2. Sokkel-hælningen , vanddyb fra 300 m til 900 m
3. Kanalen, vanddyb større end 900 m

Hvor sedimenterne i yderkant af plateau regionen beskrives som generelt bestående af et tynt lag af glaciale sedimenter der er relativt dårlig sorteret og er sammensat af blandet glaciomarin ler med klasts og skal-dele.

Sedimenterne i sokkel-hælningen beskrives som overvejende bestående af blød, siltet ler med variende indhold af sand, klasts og skal-dele. De tilgængelige sediment-prøver antyder at der er relativt høj strøm-styrke i de dybe områder og at der har været nogen omveltning af sedimenter i forbindelse med udskridninger og isbjerg-skuren.

I kanalen er der tydelige spor efter sterke dybhavsstrømme, og havbunden er domineret af siltet sand med betydelig forekomst af grus, sten og blokke i nogle områder.

Bett et al., 2001 beskriver videre hvorledes der i det syd-østlige område af det færøske havområde, altså der hvor Færø-Shetland kanalen snevrer ind, idet den drejer over mod vest, kan afleses spor efter kraftige dybhavs-strømme i form af gigantiske sandbølger og tilstedeværelsen af blotninge av eldre sedimenter. Endvidere fremheves den bratte skrænt der forekommer på tvers i denne indsnævring, hvor der over en målt luftlinje på knap 0,5 km er en ca. 100 m højdeforskel og som tilsyneladende medfører en stor grad af heterogenitet i de nedenforliggende (sydligere) sedimenter.

De tema som har været anvendt i kortlæggingen er vist i tabel 1, dog er "Ormebund" (slimålen Myxine glutinosa) og "lusebund" (Cirulana borealis og Tmetonyx cicada) ikke med i tabellen, hvilket skyldes at definitionen af disse habitater er tilpasset et specielt brugerbehov og en speciel brugergruppe hvor habitat-forvaltning ikke er et hoved- eller del-mål. Ikke desto mindre er dette et eksempel på betydningen af særlige dyr som beskrivende for en særlig type bund.

Som det vil fremgå af tabellen, er de anvendte tema ikke defineret af ren sedimentologisk karakteristikk, istedet har der været lagt vægt på at beskrive i mer generelle termer egenskaper ved havbunden. Ikke desto mindre er de anvendte tema samlede fremstillinger af mer detaljerede sedimentologiske klassificeringer (Folk, 1954; Larsen et al., 1988). Således er for eksempel tema som er vist som " gem3-temaB-WGS84" en samlekategori for ialt 30 sediment-prøver fra de øverste cm af havbunden hvoraf de 28 er beskrevet som sand i forskellig finhedsgrad og de to som sandig eller siltet ler. Af de 28 prøver er igen mer end 20 beskrevet som fin eller fin til medium kornet sand, eventuel med inslag af silt og grus/småsten medens kun et par prøver beskrives som grov eller medium-grov kornet sand. Temaet "gem3-temaG-WGS84" der er beskrevet som "Mobile sand waves" er derimod ikke tilgængelig for nærmere beskrivelse i det der ikke blev taget prøver i området, og der er kun antydet at dette kan være finkornig holocene sand. Det store området i den Færø-Shetlandske kanal der er benævnt ved "gem3-temaF-WGS84" og som beskrives som "Very soft-soft silty clay" (se også fig. 4) vil findes som en underkategori i det basale lag i et Folk-diagram hvor det procentvise indhold af grus er mindre end 1%. Tema „gem3-temaD-WGS84" som også strekker sig over et større havbundsområde, og da typisk i helningen ved Færø-Shetland kanalen, ved Wyville-Thomson ryggen og ved Færø-banken. Temaet er beskrevet ved 44 sediment-prøver, der i hovedsag karakteriseres som finkornig sand (mer end 30 prøver), dog med enkelte indslag af større partikler og med områder med mere ler-agtig substans (7 prøver) og bioturbation er udbredt. Det antages derfor at en EUNIS klassificering som A5.4 Deep-sea muddy sand substrates samt delvis A5.3 Deep-sea sand substrates vil være mest relevant.

Generelt er der dog den mangel ved de nuværende EUNIS kategorier A5.3, A5.4 og A5.5 (se også Figur 6) at de ikke indeholder nogen indikation på en tilstedeværelse af en vis mængde grovere materiale som feks. grus og klasts. Derfor er der i Tabel 1 taget i brug nogle udvidede kategorier (merket med X) som angiver at grus, klasts og småsten er jevt forekommende ved tilføjelsen "with gravel", således;
A5.5X Deep-sea muds with gravel
A5.4X Deep-sea muddy sand substrates with gravel
A 5.3X Deep-sea sand substrates with gravel

Man kunne også forestille sig at disse grus kunde inkluderes mere elegant i benævnelsen som feks.

A5.5X Deep-sea gravelly mud,

men da denne betegnelse nemt giver assosiationer til kvantitative betegnelser som feks. de der anvendes i et Folk klassificerings system, er det valgt ikke at benytte sådanne for det herværende formål, idet det ikke har været mulig at vurdere indholdet af de grovere fraktioner som grus og småsten kvantititivt.

Som helhed er studie-området det vil sige både de syd-østlige dele af Færø-Shetland kanalen og den syd-østvendte hælning af Færø-plateauet, preget af sterke havstrømme (Bett et al., 2001). Området Gullhornið har været betegnet som preget af meget lav afsætning, sagt med en engelsk term som at området er non-depositional (Mannvik et al., 2002).

Tabel 1
Beskrivelse af tema der er anvendt for at beskrive havbunden i kortlæggingen af Gullhornið (se feks. Figur 3 og 4).

* Det foreslås at uddype kategorierne A5.5, A5.4 og A5.3 således at indholdet af grus og klasts bliver synlig. Termen som foreslås er dog ikke kvantitativ beskrevet, men snarere kvalitativ.

EUNIS Habitat Classification: criteria for the deep-sea bed (A5) to Level 3
(number) refers to explanatory notes to the key

EUNIS Habitat Classification: criteria for Isolated ‘oceanic’ features: seamounts, ridges and the submerged flanks of oceanic islands (A6) to Level 3
(number) refers to explanatory notes to the key

Figur 5
Dyp-havs habitater (A5 og A6) som vist på EUNIS hjemmeside
(http://eunis.eea.eu.int/index.jsp)

Figur 6
Uddypende EUNIS habitater under kategorien A.5.5 Deep-sea muds, A5.6 Deep-sea bioherms og A5.7 Canyons, channels, slope failurs and slumps on the continental slope.

Figur 7
Indtegnet på kortet er de sediment-kerner der blev taget i Geoboy togtet i 1996. Disse sediment-prøver udgør hovedmaterialet (men ikke det totale) for de sedimentologiske beskrivelser der er udført i GEM arbejdet og som er benyttet som kilde-materiale for herværende kortlægning.

"Ostabotnur"

Temaet der er kortlagt i herværende projekt som "Ostabotnur_heysti_WGS84" (Jákupsstova et al., 2002) og som frit oversat kaldes ostebund (Porifera) kunne være det samme som A5.62 Deep-sea bioherm dominated by Porifera i tabel 1, men det faktum at der neppe er tale om en sammenhengende, udbredt biogen struktur men snarere er en angivelse af en forkomst af svampe af en git hyppighed, er det neppe korrekt at benytte kategorien A5.62 om disse svampe-forekomste. Den store biomasse i disse svampe-område udgøres af demospongiae som Geodia sp. (heri G. barretti og G. macandrewi) sammen med en anden representat fra familien Geodiidae Isops phlegraei og Stryphnus ponderosus fra familien Ancorinidae. En ostebund er beskrevet tentativt som et område hvor hyppigheden af et stort individ af demospongiae er 1 per 10-30m² (Klitgaard og Tendal, 2001). Geodiid svampene der blev taget i BIOFAR –1 programmet havde tit sten af forskellig størrelse inkorporeret i cortex og de fleste individe af Stryphnus p. der blev fundet havde afsætninge af sand i vevet og foto af arten viser at denne forekommer på og delvis nedsunket i, sand (Klitgaar og Tendal, 2001). Klitgaard og Tendal (2001) foreslår at disse svampe lever i et strøm-hårdt miljø, med variabel strømretning.

Koldtvandskorraller

Koldtvandskorallerne (Lophelia sp.) er kortlagt under tema "Korallir_heysti_1999_WGS84" i herverende projekt og dette tilsvarer EUNIS kategorien A5.611 Lophelia pertusa reefs. Et udbredelses-kort over de færøske koral-forekomsterne blev tegnet efter interveiw med fiskere og sammenholdt med observationer under BIOFAR-1 togtet (1987-1991) samt de oprindelige nedtegnelser over forekomsten i det færøske området i forbindelse med ekspeditioner i det 19 århundre (Bruntse og Tendal, 2001) og publiceret i Jensen og Frederiksen, 1992. Sammen med temaet "Korallir_heysti_1999_WGS84" som er baseret på data samlet og bearbejdet af Fiskerilaboratoriet (Jákupsstova et al., 2002) og som altså viser de nuværende forekomster af korallen, er der et tema "Korallir_fyrr_WGS84" som også er stillet til vor disposition af Fiskerilaboratoriet fra samme publikation og som representerer et forsøg på at kortlægge de forekomster af korallen der har fandtes inden fiskeriet med bundtrawl og andet bundskrabende grej blev almindeligt. Dette tema er ligeens baseret på de kilder der har været tilgengelig, inkluderet fiskeres erfaringe.

En samlet beskrivelse af koral-forekomsten i det færøske havområde findes i Bruntse og Tendal, 2001. Den mest almindeligt forekommende koral-art i det færøske havomådet er Lophelia pertusa, som forekommer både som enkelte kolonier og som koral-banke af betydelige dimensioner, hvor de største forekomste er fundet på sokkelen og den øvre del af helningen på bankene ved 250 til 450 m dyb. Ved ekko-lod undersøgelser af koral-forekomsterne er der påvist en 10 m høj og 110 m bred koral-banke på plateauet vest for Færøerne, ved 200 – 300 m dyb, i et område hvor sedimenterne dels er beskrevet som grus og sten, og dels som blød leret substrat (Bruntse og Tendal, 2001), en beskrivelse som understøttes af de prøver som blev taget op fra området og hvor der blev fundt ler og silt indimellem koral-grenene. Generelt set kan der siges at Lophelia pertusa er vidt udbredt i det færøske havområde, og at forekomster især findes i øvre del af helningen og på steder hvor der er kraftige strømninge. Hvorvidt der virkelig er tale om hel eller delvis intakte koral-banker eller kun smuldrede rester og om der er koral-banker så hvilken udstrækning disse har er imildlertid i hovedsag ikke undersøgt, og der er således et absolut behov for at få kortlagt den reele tilstand for koral-forekomsterne således som de er i dag.

Mindre udbredt men fundet på flere steder især i det nord-vestlige område af færø-plateauet, og ligeens i kontinental-helningen og med hyppigste forekomster i dyb mellom 200-500 findes Primnoa resedaeformis (Gunnerus 1763). Paragorgia arborea (Linné 1758) er fundet færre stede i det færøske havområde, med 6 forekomster i BIOFAR projektet, og da i hovedsag i sammen områder som de øvrige koral-typer (Bruntse og Tendal, 2001).

Klassificering baseret på andre bentiske arte

I forbindelse med BIOFAR prøvetagningen på vanddyb større end 500m, blev der ialt taget prøver fra 48 stationer i det syd-østlige område, hvoraf de 38 indenfor det omåde der var omfattet af den første olje-eftersøgning udlysning. Det totale BIOFAR materiale blev sorteret og opdelt efter systemiske grupper for derefter at blive arts-bestemt hos specialister. Totalt foreligger der pr idag oplysninge fra 21 af de 48 stationer, hvoraf ti af de hyppigst forekommende arte er vist i tab. 2.

Foruden BIOFAR stationerne foreligger der species-lister fra de 16 prøvetagningslokaliteter der blev undersøgt i forbindelse med forundersøgelsen i Gullhornið (Mannvik et al., 2002) i området 60⁰21´- 60⁰38´N og 04⁰38´- 05⁰55´V på havdyb mellem 820 – 1180 m. En tilsvarende optælling af forekomst på antal stationer for de arte der blev fundet at forekomme på flest stationer i BIOFAR undersøgelsen ( tab. 2) viser at især polychaeten Glycera lapidum er hyppig forekommende i Gullhornið, men også at Haploos sp. forkommer tit. Årsagen til at der ikke blev fundet så mange af de øvrige arte kan til dels ligge i at der er benyttet forskellig prøvetagingsudstyr ved disse undersøgelser hvor der ved BIOFAR –1 blev brugt seks forskellige typer prøvetagere, blev der i Gullhornið kun benyttet en Karsten Greifer box-corer. Et andet element som kan gøre sig gældende er at samtlige BIOFAR prøver blev splittede i ca. 60 grupperinger og sendt til eksperter for nærmere bestemmelser, og de nævnte opgørelser er ikke fuldstændigt oparbejde, og skal således anvendes til klassifisering med forbehold.

Tabel 2
De ti hyppigst forekommende arte i BIOFAR –1 programmet er vist sammen med optælling af de samme arte i undersøgelsen af ialt 16 stationer i Gullhornið (Mannvik et al., 2002). Af de ialt 48 prøvetagnings-steder på dyb >500m i BIOFAR-1, er materiale fra 21 inkluderet i oversigten (Fra Bett et al., 2001).

*Astarte sp.
** Haploops sp.

De biologiske undersøgelser af Gullhornið (Mannvik et al., 2002) viste at der var to hovedgrupper af artssammensætninge (samfund) foruden den der blev fundet nedenfor den tidligere omtalte bratte skrent ned af terskelen i Færø-Shetland kanalen ved indsnevringen inden den drejer vest-over, hvor bundtypen blev klassificeret som grov sand i modsetning til øvrige stationer hvor bundtypen blev beskrevet som fin sand (13 stationer) eller medium sand (2 stationer). Af disse 13 stationer som er karakteriseret som bestående af fin sand ville de 8 blive karakterieseret som meget fin sand jfg. Wentworths skala, og disse forekommer i området nord/nord-øst for terskelen i det syd-vestlige område af Færø-Shetland kanalen, inden den drejer mod øst imod Færø-banke kanalen. En analyse af bunddyrelivet på disse 8 stationer viste at artssammensetningen kan beskrives som tilhørende en gruppe, medens stationerne som ved samme skala kan karakterisert som bestående af fin eller medium sand havde en anden karakteristisk artssammensætning. Den talmessigt overlegne art på samtlige af de før nevnte 8 stationer var polychaeten Notoproctus oculatus, medens Myriochele oculata også synes at findes på de samme lokaliteter. På de mere grovkornede sedimenter var et stort indslag af crustacea som Gammaropsis sp. og Astacilla longicornis og de før nevnte polychaeter var ikke mere fremtrendende på listene over de mest dominerende arter. Polychaeten Melythasides laubieri derimod, var almindelig forekommende både på de fine og på de noget grovere sedimenter i denne undersøgelse. (Mannvik et al., 2002).

Ud fra disse undersøgelser kunne det være relevant at foreslå at der defineres under EUNIS kategori A.5.3 og A.5.4 nogle kategorier som afspejler disse fund, som for eksempel som vist i tab. 3.

Tabel 3
Forslag til ny EUNIS habitat-klasse i nivå 4

Diskusion

Hovedvægten i arbejdet med pilot-kortlægningen har været det rent tekniske i at lægge data i et format ind i det tilgængelige GIS program, og at gøre det på en sådan måde at processen kunde dokumenteres i programmet. Det blev således laget et Hugin 2.2 (GIS program) prospekt med de data-set der var tilgængelig/kunne skaffes, og samtidig blev der produceret mindre programmer for at om-formatere filer således at de kunne tages ind i Hugin 2.2 i et format som er anvendelig for et større område af NORDØST Atlanten, WGS84.

De habitat-beskrivelser som er lagt ind i kortet som forskellige tema er i hovedsag af abiotisk karakter, og den oprindelige benævnelse har været anvendt uden forsøg på at om-klassificere. Derved er der anvendt mindst tre typer klassificreings-systemer; ét der anvendes af British Geology Survey, et der anvendes af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser samt det der er anvendt i Mannvik et al., 2002 som har meget tilfelles med Wentworths (1922) skala for sediment-klassifikation.

Vedrørende forvaltning af marine habitater så er det klart et krav at kortene må være kvantitative i noen grad eller i det minste må kunne beskrive en status for de habitater som skal forvaltes. Et velegnet eksempel i så henseende er koldtvandskoral-forekomster. De data som er presentert i herværende kortlegging er tildels baseret på udtalelser fra fiskefartøjer, og stammer fra en observation af hvorvidt der har været forekomst af koraller i trawlet efter træk i et nærmere angit område eller ej. Det vil derfor være en vigtig opgave at udføre en undersøgelse af de faktiske koral-forekomster enten med ROV eller anden visualiserings-teknik, om ikke i fuld skala så på stik-prøve-basis over det totale område for at verifisere forekomstene og for at beskrive tilstanden for disse, således at eventuelle forvaltningstiltag kan vurderes.

Det er hevet over tvivl at et vigtig redskap for forvaltning og udbredelse af kundskab om natur-verdier er visualisering. Kortlægging i GIS er et godt redskab i så måde, og arbejdet med herværende projekt har git erkendelse af at jo nærmere kortlæggingen kan komme på at beskrive de reele forhold visuelt des bedre forståelse opnås for problemstillinger der kan være aktuelle ved en påtenkt aktivitet.

Det forhold at der er forholdsvis store havområder som forvaltes af et relativt lille antal mennesker særlig i NORDØST Atlanten, betyder at der et stort ansvar og en stor arbejdsbyrde der hviler på et lille antal skuldre. Ved det naturgitte faktum at der over store områder vil være et kontinuum av naturtyper i disse havområder, vil man kunne ha stort udbytte af at udnytte hinanden i arbejdet med at foreslå/harmonisere habitat-klassifikationen. Det har været foreslået at en sådan klassifikation passende kunne være begrenset til de abiotiske lag (under niveau 4 i EUNIS systemet), og resultatet af en sådan kortlægning ville som så kunne angi de potentielle områder for en git speciesammensætning. Imidlertid er det vanskelig at se at et sådant kort vil kunne ha noen reel anvendelse i forvaltningen i det denne nok vil ha et betydelig behov for at vise til reele, verneverdige forekomster når havbundsområder skal beskyttes mod negativ påvirkning fra kommerciel virksomhed som traditionelt har havt tilnærmet eneret på udnyttelse af havets og havbundens ressurser. Som en begyndelse vil nok alligevel et sådant kort som har vært produceret i herværende projekt for dele af det færøske hav-området være et godt udgangspunkt, men dersom det skal være anvendelig må det kompletteres med oplysninge også om forekomster som ikke nødvendigvis behøver have stor udstræking, men som kan være højst interessante i et biologisk diversitets perspektiv. Det er nødvendig at der er rum for oplysninger som ellers kan forsvinne som detaljer ved en valgt opløsning. Sådanne oplysninger kan for eksempel lægges ind som punkter i et GIS baseret kort således som vist i fig. 3, hvor nærmere oplysninger lægges ind i et eget lag, enten i en tabel, en tekst eller ved billeder. Det anvendte kortlæggingsverktøj har denne mulighed, det er mere de potentielt interessante detaljer vi antager vi mangler oplysninge om og bilder fra.

Tak til

Lis Mortensen, Færøernes Geologiske Museum, for uvurderlig faglig støtte til gennemførelsen af projektet i samtlige faser. En stor tak rettes ligeledes til Grethe Bruntse, som tidligere medarbejder i BIOFAR projektet nu ved Miljøafd, Sønder-Jyllands Amt, for faglig hjelp, og til Jan Sørensen, Kaldbak Marinbiologiske Station, som kommenterede på manuskriptet. Tak til FOÍB/GEM og til Fiskerilaboratoriet for at have stillet data til vor disposition uden hvilke, dette arbejde havde været kraftigt reduceret.

Referencer

Bett, B.J., Pearson, T.H, og Sørensen, J., 2001 Expert Reveiw of Seabed Fauna and Chemistry. Southampton Oceanography Centre, SEAS/AKVAPLAN-NIVA og Kaldbak Marine Biological Laboratory. GEM. Torshavn. Februar 2001. pp. 67.

Britsurvey, 2000. Geohazard study for the Faroes GEM network. Britsurvey, Svitzer Ltd, Norfolk, UK. Contract no.C21-49-1. Final report, Feb, 2000. (ikke off. tilgængelig)

Bruntse, G. og Tendal, O.S. 2001. Lophelia pertusa and other cold water corals in the Faroe area.

I: Bruntse, G. og Tendal, O.S. (eds.) Marine biological investigations and assemblages of benthic invertebrates from the Faroes Islands. Kaldbak Marine Laboratory, the Faroe Islands, February 2001, pp.80.

Buchanan, J.B., 1984. Sediment analysis. I: Holme, N.A. og McIntyre, A.D. (eds.) Mtehods for the study of marine benthos. 2 udg. IHP Handbook16. Blackwell scientific Publ. Oxford, UK, 41-65.

Davies, Cynthia, EUNIS (Centre for Ecology and Hydrology, Winfrith, UK) pers. komm., 2002.

Environmental Baseline Survey of the Svinoy and Vidoy fields, 2000. (ikke off. tilgængelig)

Folk, R.L. 1954. The distinction between grain size and mineral composition in sedimentary-rock nomenclature. J. Geology, 64, 344-359.

Fugro 1998. 1997 Geophysical, geological, geotechnical and reference data report Faroes economic zone Faroes GEM network Geotechnical work group. Geological survey of Denmark and Greenland, Faroes Museum of Natural History, Fugro Limited. Report no. 73553-2(01) (ikke off. tilgængelig).

GEM NETWORK 2001 - Geohazard study for the Faroes GEM-network, Final Report. (ikke off. tilgængelig)

Jákupsstovu, H.í., Zachariassen, K. og Olsen, D. 2002. Seismikkur og fiskiskapur. Hvat halda fiskimenn? Fiskirannsóknarstovan, pp 78. ISBN 99918-3-115-0.

Jensen, A. og Frederiksen, R. 1990. Koral-banker af Lophelia pertusa (Linné, 1758). En kvantitativ og kvalitativ faunaundersøgelse o farvandet omkring Færøerne- Præsentationer bed det sjette danske havforskermøde. Faglig Rapportfra DMU. 4:217-222.

Jensen, A. og Frederiksen, R. 1992. The fauna associated with the bank-forming deep-water coral Lophelia pertusa (Scleractinaria) on the Faroe shelf. Sarsia 77:53-69.

Klitgaard, A.B. og Tendal, O.S. 2001. "Ostur"- "cheese bottoms"-sponge dominated areas in the faroese shelf and slope areas. I: Bruntse, G. og Tendal, O.S. (eds.) Marine biological investigations and assemblages of benthic invertebrates from the Faroes Islands. Kaldbak Marine Laboratory, the Faroe Islands, February 2001, pp.80.

Larsen, G. et al., 1988. Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 8, København.

BP Amoco Svinoy and Vidoy Fields, Baseline Environmental Site Survey, September-October 2000, Draft Rapport (ikke off. tilgængelig)

Mannvik, H-P., Pettersen, A. og Carroll, J-L., 2002. Environmental Baseline Survey of the Faroe offshore licence areas 001-004, in the Faroe-Shetland Channel, 2001. Akvaplan-Niva report, APN 411-2201.03.

Nørrevang, A., Brattegard, T., Josefson, A.B., Sneli, J-A. og Tendal, O.S., 1994. List of Biofar stations. Sarsia 79, 165-180.

Pickering, K.T., Hiscott, R.N. & Hein, F.J., 1989. Deep-Marine Environments: Clastic Sedimentation and Tectonics. Unwin Hyman, London.

Reading, H.G., 1996. Sedimentary Environments: Processes, Facies and Stratigraphy. Oxford Blackwell Science.

Site specific monitoring 6005/15-1, Faroes, 2002. (ikke off. tilgængelig)

Stoker, Martyn S., British Geology Survey, pers. komm., 2002.

Svitzer, 2001. Seabed and shallow geology of the Faroes. First round license area vol. 1-4, Final Report, Svitzer UK. GEM report (ikke off. tilgængelig).

Wentworth, C.K.,1922. A scale of grade and class terms for clastic sediments:Jour. Geology, vol. 30, 377-392.

Appendix I

Programmet ToArcView

Programmet er lavet for at lave ASCII filer om til SHP-filer, som bla andet kan visest med ArcView. Filerne bliver opbevarede i mapperne \ArcView data\Upprunatilfar og ArcView data\Liðugt tilfar.

Filer som kan lavest om er:

MapInfo-filer (MIF)

Filer, som bare har en header i begyndelsen af filen.

Rene punktfiler

Valgmenuerne i programmet er disse:

Figur 1.
Hovedvalgmenuen i ToArcView.

Her er det muligt at vælge filen som skal lavest om til en SHP-fil. Det er også muligt at sammenbinde en punktfil med en metadatafil. I metadatafilen kan feks. stå hvor mange punkter skal bruges til feks. en polylinie.

"Skiljari" fortæller hvad skiller en søjle fra en anden.

"Kommatekin" siger om kommategnet er et komma (,) eller et punktum (.).

I ruden "Fyrsta linja nr:" skal tallet, man ønsker programmet skal bruge til første punkt, stå.

"Framhald" fører til næste menu (fig. 2).

Figur 2.
Menuen giver mulighed for at vælge datum, projektion og SHP-fil typer.

Valgt datum bliver lagt til sidst i filnavnet og filen bliver gemt i et datalager med samme navn feks. WGS84 eller et af disses under lagre. "Projektión" har, på nuværende tidspunkt, ingen nærmere defineret funktion.

I ruden "Umskipa fíl til:" er det muligt at vælge mellem filtyperne som findest i en SHP sammenhæng. SHP-filerne kræver også at mindst x og y kolonnerne bliver defineret i rækkerne Xcol, Ycol osv.

Figur 3.
Menuen viser parametre som er satte for den valgte fil.

"Útgoymsla" kan forandres til et subdirektory. Brugeren skal også give filen et navn som så kommer til at blive en part af hele filnavnet, feks. Om filnavnet ("Heiti til fíl") var "Føroyar" ville der komme til at ligge tre filer i fillageret "C:\ArcView data\Liðugt tilfar\WGS84" med navnene "Føroyar_WGS84.shp", "Føroyar_WGS84.shx" og "Føroyar_WGS84.dbf".

Tools Þ Metadata... fører til endnu en menu:

Figur 4.
Metadata menuen.

Her er der muligt at skille- eller flette sammen MIF-filer.

Rapport 5079.

© Informasjonsavdelingen, Nordisk Råd & Nordisk Ministerråd, København 2004

Top